onsdag den 19. december 2012

Når Vejle Havn ligner en kulisse fra Forbrydelsen

I vintermørket ligner Vejle Havn kulisserne fra tv-serien Forbrydelsen. Der er nedrivning af gamle industribygninger og haller. Samtidig opføres nye boliger.
Mænd i orange dragter med refleksstriber og hvide hjelme arbejder i projektørernes lyskegler.
Lystbådene er taget på land for vinteren og står med kølen blottet i stativer hævet over jorden. Klar til at blive puslet, eller løftet af vandmasser hvis polerne skulle smelte, eller løftet af kraner tilbage til normal vandstand når foråret kommer.
Ved streng frost arbejder en isbryder i vandet. Nogle både må arbejde om vinteren.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar